top of page

Varmepumper

Pump1.jpg

Hvorfor du skal have en varmepumpe De fleste danskere kender det ærgerlige øjeblik hvert år, hvor vi må indse at det er blevet tid til at tænde for varmen. Energipriserne i Danmark er nemlig blandt de højeste i hele EU. Det er derfor helt naturligt at du som ejer af eget hus eller sommerhus, ønsker dig en billigere varmeløsning.

​

Det kan du heldigvis få med en varmepumpe! Varmepumpe – hvad er det? En varmepumpe er kort fortalt et elektrisk apparat, som omdanner enten luftens eller jordens energi til varme. I princippet findes der tre forskellige typer; • Væske-til-vand • Luft-til-vand • Luft-til-luft.

​

Hvad du skal vælge, afhænger af din boligsituation, og vi anbefaler derfor at du tager en uforpligtende snak med os om dine muligheder. Uanset hvilken løsning du vælger, er fordelene ved at skifte til varmepumpe mange. For det første vil du opleve, at dine energiomkostninger falder drastisk. Energien som varmepumpen omdanner til varme, kommer direkte fra naturen, og er derfor uden omkostninger.

​

Hvis du sammenligner med f.eks. olie- eller gasfyr, kan du spare op til halvdelen af dine varmeudgifter. Sammenlignet med en almindelig radiator, bruger varmepumpen kun en fjerdedel af elektriciteten. Hvis du er som mange af vores kunder, er det også vigtigt for dig at bidrage til den grønne omstilling.

Det gør du i den grad med en varmepumpe, fordi varmen dannes uden behov for at forbrænde olie eller gas. Faktisk oplever vores kunder i mange tilfælde, at energimærket på deres bolig hopper et til to trin op, når de installerer en varmepumpe. Det kan også have stor betydning for boligens værdi, når den på et tidspunkt skal sælges.

​

Godt for indeklimaet Udover at være godt for både pengepungen og miljøet, bidrager varmepumpen også til bedre indeklima i din bolig. Den cirkulerer nemlig den opvarmede luft rundt i din bolig, og får i den proces filtreret støv, pollen og røg væk fra luften som du og din familie indånder hver dag. Er du eller en i din familie allergiker, vil I derfor hurtigt kunne mærke et langt mere behageligt indeklima.

​

Mange boligejere har også svært ved at komme af med fugten i deres bolig, hvilket giver øget risiko for skimmelsvamp. Den traditionelle løsning på det problem har været grundig udluftning flere gange i døgnet, men en varmepumpe kan klare det for dig.

​

Luftcirkulationen fungerer nemlig i bund og grund som en udluftning, fordi luften bliver skiftet og renset jævnligt gennem hele dagen. Sidst men ikke mindst kan varmepumpen sørge for, at dit hus har en jævn temperatur uanset hvordan forholdene er udenfor. Det er specielt vigtigt om vinteren, hvor en varmepumpe vil kunne hjælpe med at undgå frostskader o.lign. ved at køre i en dvaletilstand på f.eks. 8-9 grader. Kontakt os for et tilbud Er du interesseret i personlig rådgivning, eller har du spørgsmål til ovenstående, er du altid velkommen til at kontakte os hos Norbjerg El. Vi står klar til at hjælpe dig i gang med en billig og grøn varmeløsning.

hinse logo.jpg
bottom of page